Ejerboliger

Se også disse links:

Boligmarkedet - udbud af boliger

En-/tofamilie-huset:

En-familiehuset - også kaldet parcelhuset eller villaen - er den mest almindelige ejerboligtype i Danmark. Som regel ejes boligen af en eller to personer og bebos kun af en familie, men tofamiliehuse forekommer også. Parcelhuset er karakteristisk ved, at der ud over selve bygningen hører en større eller mindre grund til ejendommen.

Ejerlejligheden:

Ejerlejligheden er, som navnet siger, en lejlighed, du ejer individuelt. Den bygning, ejerlejligheden ligger i, er fælles ejendom for alle de, der ejer en ejerlejlighed i ejendommen. Det samme gælder den grund, der eventuelt hører til bygningen. Som ejer af en ejerlejlighed skal du deltage i betalingen af de samlede fællesudgifter. Fordelingen af fællesudgifterne afhænger som regel af ejerlejlighedens størrelse. Ejerne af lejlighederne i en ejendom er organiseret i en ejerforening.
Ejerforeningens vedtægter regulerer, hvilke rettigheder og pligter, du har som ejer af en ejerlejlighed i ejendommen. Vedtægten for ejerforeningen er derfor et meget vigtigt dokument. En gang om året holder ejerforeningen generalforsamling, og her drøftes og godkendes foreningens regnskab og det kommende års budget for ejendommens fælles driftsudgifter. Ejerforeningens generalforsamling kan også beslutte, at den bygning, ejerlejligheden ligger i, skal renoveres, f.eks. have nye vinduer, altaner eller lignende. Sådanne udgifter skal du som ejer af en ejerlejlighed deltage i betalingen af, og du skal være opmærksom på, at disse udgifter kan være ganske betydelige.

Sommerhus:

Sommerhuset minder en del om en-familiehuset. En væsentlig forskel er imidlertid, at et sommerhus kun må benyttes en begrænset del af året, hvad enten du selv bor i det eller udlejer det.
Da lejeindtægterne ofte indgår i vurderingen af, om du har råd til at købe et sommerhus, skal du blandt andet være opmærksom på, at der er regler for, hvor mange dage om året et sommerhus må udlejes.

Andelsbolig:

Når du køber en andelsbolig, køber du hverken mursten eller jord. Det, du køber, er et andelsbevis, som giver brugsret til en bestemt lejlighed. I andelsboligen er fællesskabet mere omfattende end i ejerlejlighedsforeningen, og det er vigtigt at gøre sig klart, at det er flertallet af andelshaverne, der bestemmer. Den bygning, andelslejligheden ligger i, ejes af andelsboligforeningen. Udover at betale til det lån, du eventuelt optager for at købe andelsbeviset, er det vigtigt at være opmærksom på, at du også skal betale husleje til andelsboligforeningen for at bruge andelslejligheden. Hvis du vil sælge din andelsbolig, kan du ikke selv frit bestemme prisen, idet der i lovgivningen er fastsat særlige regler om prisfastsættelsen ved salg. Når du køber en andelsbolig, er det derfor meget vigtigt at gennemgå andelsboligforeningens vedtægter, generalforsamlingsreferater og regnskaber.
Køb af en andelsbolig kan ikke finansieres via et lån i et realkreditinstitut, men du kan låne penge til køb af andelsbeviset i et pengeinstitut.

I øjeblikket udbydes en række projekter, hvor købere bliver indbudt til at tegne en andel i et endnu ikke opført andelsbyggeri. I disse sager gælder forbrugerbeskyttelsesreglerne i ejendomsomsætningsloven ikke, og der gælder som udgangspunkt heller ingen fortrydelsesret. Der er derfor i disse sager særlig anledning til at inddrage en advokat som rådgiver, allerede inden tegningsaftalen underskrives.

Ideelle anparter:

En del boliger sælges som såkaldt ideelle anparter. Det gælder navnlig "lejligheder" i ældre store villaer, som er blevet opdelt i flere boliger. De juridiske regler, der regulerer denne type sameje, kan være meget forskellige, og der er derfor god grund til at være opmærksom på de individuelle vilkår, der findes i en eventuel samejeoverenskomst eller den aftale, hvor villaen eller lignende er opdelt i særskilte boliger. Ved køb af en ideel anpart kan der være så mange faldgruber, at det altid må anbefales at søge rådgivning inden købet.